Okay... Jeg er nok lidt sparsommeligt anlagt... Eller måske meget sparsommelig...
Mine forældre lærte mig, at hvis der var noget, man ville have, så måtte man spare op, og opsparinger de var gode at have.
Den opdragelse har ikke fået mindre gennemslagskraft af, at jeg i mange år har levet mere eller mindre på en SU. Og når man så gerne vil have til både fredagsøl, uni-bøger, ferie og biografture, ja så er madbudgettet et nemt sted at spare.
At mine første år på uni ovenikøbet faldt sammen med en længere singleperiode, hvor jeg ikke skulle tage højde for kødbehovet hos en fyr i starten af tyverne, betød, at jeg i et par år levede på et madbudget på noget under 1000kr om måneden.
Og nej... Det var ikke altid lige innovativ eller spændende mad, der kom på bordet, men aftensmaden var altid varm, og der var da både grønt og kød (indimellem).
Et par af gengangerne lød:
Pasta med tomatsovs
- Upgrade på den studentikose pasta/ketchup, hvor man i stedet tager udgangspunkt i en dåse flåede tomater.
Lidt løg og hvidløg svitses, tomaterne tilsættes og koges op med rigelige krydderier (oregano, basilikum, timian, chili o.l.) og tern af, hvad man har af grøntsagsrester i køleskabet - spinat, squash, gulerod, aubergine eller peberfrugt fx. Har man også en rest skinke fra madpakken, kan den snildt tilføjes også. Hele molevitten serveres over nykogt pasta.
Chili sin Carne
- Kidneybønner (gerne i chillisovs), en dåse tomater og lidt peberfrugt koges efter samme anvisning som ovenfor og serveres med ris og evt en klat yoghurt naturel.
Indiske kikærter
- Her bliver vi lidt mere eksotiske, og retten bliver også kaldt Chana masala i forskellige former. Udgangspunktet er igen flåede tomater, der koges med kikærter (udblødte eller fra dåse) samt indiske krydderier (garam masala, tikka masala, koriander og spidskommen). Kort inden servering tilsættes lidt spinat (frossen eller frisk) og en sjat yoghurt. Serveres med ris eller naanbrød (som kan bages selv eller købes i de fleste supermarkeder).
Og så var det selvfølgelig wokmix, som er blevet så fast en bestanddel af menuen, at den har fået sit eget indlæg her.
Foruden at være billige (og derfor også efterlade et vist rum til opgradering) har retterne det til fælles, at de kan laves rimelig hurtigt, hvilket jo kan være en klar bonus nogle dage!
Da jeg fandt sammen med min kæreste, kom vi til at snakke om vores vaner pre-kæreste...
Udover at han oftest var at finde i Fakta eller Irma på den sene side af klokken ni om aftenen, fordi han både er b-menneske og inkarneret indkøbshader, mens jeg elsker Netto og faste spisetider (gerne på a-menneske siden af klokken syv), så var der også lidt forskel på vores singlemad:
Hans go to ret bestod af en hel pakke bøffer, en hel pakke frisk pasta og tomatsovs af en hel bakke friske tomater...
Selvom jeg sådan set ikke syntes, jeg manglede noget i den tid, så er jeg nu meget glad for at være indehaver at et noget større madbudget nu. Det giver noget mere at lege med i køkkenet, og så er min kæreste noget af det mest taknemmelige og begejstrede stykke menneske at lave mad til, og der er ikke noget der motiverer mere til køkkenkunstner og -eksperimenter end det.
Så jeg er glad for at vi har fundet hinanden på midten af madvaner :)
Ps. I aftes havde jeg en sjælden alene-fredag, og det blev (opfindsomt) til endnu en gang wokmix med en kold øl (til at supplere det kedelige glas vand) og solnedgang på vores dejlige terrasse.
Jeg elsker sensommer, når den er som nu!
Mine forældre lærte mig, at hvis der var noget, man ville have, så måtte man spare op, og opsparinger de var gode at have.
Den opdragelse har ikke fået mindre gennemslagskraft af, at jeg i mange år har levet mere eller mindre på en SU. Og når man så gerne vil have til både fredagsøl, uni-bøger, ferie og biografture, ja så er madbudgettet et nemt sted at spare.
At mine første år på uni ovenikøbet faldt sammen med en længere singleperiode, hvor jeg ikke skulle tage højde for kødbehovet hos en fyr i starten af tyverne, betød, at jeg i et par år levede på et madbudget på noget under 1000kr om måneden.
Og nej... Det var ikke altid lige innovativ eller spændende mad, der kom på bordet, men aftensmaden var altid varm, og der var da både grønt og kød (indimellem).
Et par af gengangerne lød:
Pasta med tomatsovs
- Upgrade på den studentikose pasta/ketchup, hvor man i stedet tager udgangspunkt i en dåse flåede tomater.
Lidt løg og hvidløg svitses, tomaterne tilsættes og koges op med rigelige krydderier (oregano, basilikum, timian, chili o.l.) og tern af, hvad man har af grøntsagsrester i køleskabet - spinat, squash, gulerod, aubergine eller peberfrugt fx. Har man også en rest skinke fra madpakken, kan den snildt tilføjes også. Hele molevitten serveres over nykogt pasta.
Chili sin Carne
- Kidneybønner (gerne i chillisovs), en dåse tomater og lidt peberfrugt koges efter samme anvisning som ovenfor og serveres med ris og evt en klat yoghurt naturel.
Indiske kikærter
- Her bliver vi lidt mere eksotiske, og retten bliver også kaldt Chana masala i forskellige former. Udgangspunktet er igen flåede tomater, der koges med kikærter (udblødte eller fra dåse) samt indiske krydderier (garam masala, tikka masala, koriander og spidskommen). Kort inden servering tilsættes lidt spinat (frossen eller frisk) og en sjat yoghurt. Serveres med ris eller naanbrød (som kan bages selv eller købes i de fleste supermarkeder).
Og så var det selvfølgelig wokmix, som er blevet så fast en bestanddel af menuen, at den har fået sit eget indlæg her.
Foruden at være billige (og derfor også efterlade et vist rum til opgradering) har retterne det til fælles, at de kan laves rimelig hurtigt, hvilket jo kan være en klar bonus nogle dage!
Da jeg fandt sammen med min kæreste, kom vi til at snakke om vores vaner pre-kæreste...
Udover at han oftest var at finde i Fakta eller Irma på den sene side af klokken ni om aftenen, fordi han både er b-menneske og inkarneret indkøbshader, mens jeg elsker Netto og faste spisetider (gerne på a-menneske siden af klokken syv), så var der også lidt forskel på vores singlemad:
Hans go to ret bestod af en hel pakke bøffer, en hel pakke frisk pasta og tomatsovs af en hel bakke friske tomater...
Selvom jeg sådan set ikke syntes, jeg manglede noget i den tid, så er jeg nu meget glad for at være indehaver at et noget større madbudget nu. Det giver noget mere at lege med i køkkenet, og så er min kæreste noget af det mest taknemmelige og begejstrede stykke menneske at lave mad til, og der er ikke noget der motiverer mere til køkkenkunstner og -eksperimenter end det.
Så jeg er glad for at vi har fundet hinanden på midten af madvaner :)
Ps. I aftes havde jeg en sjælden alene-fredag, og det blev (opfindsomt) til endnu en gang wokmix med en kold øl (til at supplere det kedelige glas vand) og solnedgang på vores dejlige terrasse.
Jeg elsker sensommer, når den er som nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar