mandag den 5. september 2016

Søndagssvin

Søndagssvin er sådan en af de der traditioner, der bare opstod af sig selv og langsomt tog form.

Det kom sig nok egentlig af, at min kære far er glad for svinekød og en haj til det klassiske danske køkken. Efter min bror og jeg begge var flyttet hjemmefra, begyndte han at invitere på middag indimellem. Da min kæreste havde været med et par gange, kommenterede han observant, at der var et vist sammenfald mellem disse middage, søndag aftner og svinekød, og pludselig var søndagssvin en thing.

Det er bestemt ikke hver søndag vi tørner sammen, og mon ikke der også har sneget sig et enkelt andet dyr ind på menuen i ny og næ, men mange søndage har vi spist os igennem retter som krebinetter, boller i karry, hamburgerryg og flæskesteg; gerne akkompagneret af stuvninger, surt, enorme mængder flødekartofler og andet godt.

Og søndag er god...Søndag er nede i gear... Søndag er bløde bukser og en ekstra kop kaffe.
Man har sjældent andre aftaler søndag aften, men tilbragt alene kan det nemt blive en lidt post-weekends melankolsk affære - i hvert fald for mig. Netop derfor er den perfekt til søndagssvin og uforpligtende selskab (der ikke nødvendigvis kræver, at man udskifter de bløde bukser med 'rigtigt tøj', eller ser sig selv i spejlet for den sags skyld).

Hvorom alting er. Med et massivt stykke nakkesteg i fryseren havde jeg i går en undskyldning for at sparke gang traditionen igen efter en lidt lang sommerferiepause. Samtidig fik jeg mulighed for at prøve kræfter med det der såkaldte trukne svin, som overtog madverdenen for et par år siden.

Efter en del søgen rundt i et virvar af online-opskrifter jammede jeg mig lørdag morgen til en rub af løg, hvidløg, sennep, salt, peber, paprika, oregano, timian og brun farin, som stegen blev gnedet i efter at være blevet pudset for fedt og sener.
Pakket i en frysepose blev den smidt på køl til søndag morgen, hvor den røg i stegesoen med en halv mørk øl og lidt vand i bunden.
Så stod den ellers hele dagen ved sparsomme 110 grader og passede sig selv - eller det vil sige at den passede sig selv, mens jeg lettere ængsteligt prøvede at tjekke status på steg hver halve time. Der er noget sært kontra-intuitivt ved at tilberede mad ved så lav temperatur - der er ikke noget der syder og bobler.
Men lykkedes det gjorde det, for ved spisetid kunne jeg trække kødet fra hinanden. Det blev overhældt med stegeskyen og fik selskab af coleslaw, burgerboller, BBQ-sovs og fries.

Coleslawen lavede jeg på lige dele fintsnittet hvidkål, spidskål og revet gulerod med en dressing af yoghurt-naturel, et par tsk sennep og citronsaft, salt, peber og lidt sukker. Jeg er ikke så godt til den klassiske tunge og meget snaskede slaw (der ofte involvere mayo i store mængder), men er man til det, udskifter og tilpasser man bare yoghurt og mængder efter smag.

At dømme efter mængden af indtaget kød og den lette apati, der kan følges af overspisning, som bredte sig ved bordet efterfølgende, tror jeg det var en succes!

I får ingen egentlig opskrift for det var bestemt ikke min innovation (BBQ-sovs og fritter var endda indkøbt på flaske og frost) og der er masser meget udførlige og tjekkede opskrifter på nettet hos diverse bloggere.

Til gengæld følger her en opfordring til at mødes om mad, mødes uforpligtende og nyde godt selskab... Hvad med mandags-mos, tirsdags-torsk, onsdags-omelet eller weekend-vegetar?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar